• ■'•^^\V\V''.\\\\''-*."\ il§sM-i#^p^'S#fl-v-^ G-E-G GADS FORLAG Marine Biological Laboratory Library Voods Hole, Massachusetts -^ ^ y DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 78 VICTOR HANSEN BILLER XXVI ANDET TILLÆGSBIND MED 83 AFBILDNINGER 1 KOMMISSION HOS G. EC GADS FORLAG • KØBENHAVN 1969 Udgivet med støtte af U nderuisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 5 Tillæg til Biller VI (Torbister). - 1926 7 Tillæg til Biller VII (Bladbiller og bønnebiller). - 1927. . 11 Tillæg til Biller VIII (Vandkalve og hvirvlere). - 1930. . 17 Tillæg til Biller IX (Vandkærer). - 1931 19 Tillæg til Biller X (Blødvinger, klannere m.m.). - 1938. . 24 Tillæg til Biller XII (Heteromerer). - 1945 . 28 Tillæg til Biller XIII (Clavicornia I). - 1950 31 Tillæg til Biller XIV (Clavicornia II og Bostrychoidea). - 1951 41 Tillæg til Biller XV (Rovbiller I). - 1951 57 Tillæg til Biller XVI (Rovbiller II). - 1952 71 Tillæg til Biller XVII (Rovbiller III). - 1954 90 Tillæg til Biller XVIII (Barkbiller). - 1956 112 Tillæg til Biller XIX (Almindelig del). - 1957 113 Tillæg til Biller XXI (Snudebiller). - 1965 114 Tillæg til Biller XXII (Træbukke). - 1966 117 Tillæg til Biller XXIII (Smældere og pragtbiller). - 1966 118 Tillæg til Biller XXIV (Løbebiller og sandspringere). - 1968 119 Tillæg til Biller XXV (Ådselbiller, Stumpbiller m.m.). - 1968 120 Litteratur 123 Navnefortegnelse 125 FORORD For at bringe behandlingen i Danmarks Fauna af billerne (Biller II-XIX) å jour fremkom i 1958 til- lægsbindet Biller XX. Siden da er bindene II-V og XI blevet erstattet af bindene XXI-XXV (1965- 1968). Da en å jour føring af de øvrige bind påny er tiltrængt som følge af nyere litteratur og nyere ind- samlinger og undersøgelser, udsendes hermed bind XXVI (Andet tillægsbind), der også medtager nogle nye oplysninger vedrørende bind XXI-XXV. Om stoffets indhold og ordning gælder, hvad der er nævnt i forordet til Første tillægsbind (Biller XX). Wests fortegnelse er nu afløst af Victor Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller, 1964, 23. bind af Entomologiske Meddelelser. VI, p. 22-34 Torbister. (Lamellicornia). Biller VI og XX, p. 160-166. 22. Aphodiini, Der henvises til Bengt-Olof Landin, Opusc. Ent. Supplementum XIX (1961). 24, 1. 11 f. o. Arten benævnes nu dsper Fabr. (sulci- collis Ulig.). 29, 1. 15 f. n. ændres »putridus« til: »arendrius«. 31, 1. 3 f. n. Efter »lige« indføjes: »eller omtrent Uge«. 32. I 1. 15 f. n. ændres »aestivdlis« til: »foetens«. 32. Efter 1. 13 f. n. indskydes: 21. Pronotum, set fra siden, med næsten rette siderande og tydeligt vinkelformede, kun yderst smalt afrundede baghjørner. Vin- gedækkernes grundfarve som regel sort eller brunsort. Hovedet lidt bag forran- den med en tydelig, buet tværkam. Længde 4,8-6,2 mm 14 a. nemordlis. Pronotum, set fra siden, med tydeligt run- dede sider og mere eller mindre bredt af- rundede, ikke vinkelformede baghjørner, i modsat fald (fasciatus (foetidus)) vinge- dækkernes grundfarve brunrød og hove- det uden tværkam 21a. 32. I 1. 12 f. n. ændres »21« til: »21a«. 33-34. I Biller XX, p. 161-162 ændres »scybaldriiisn til: »foetidus« og »putridus (foetidus)« til: »fasciatus«. VI, p. 36-47 8 36. I 1. 14 f. n. ændres »26. pictus.« til: »44a«. 36. Efter 1. 14 f. n. indføjes: 44 a. 1. bagfodsled næppe længere end 2. + 3. led, kun lidt længere end den længste endespore. Vingedækkerne uden tydelig mikrochagrinering 26. pictus, 1. bagfodsled lidt længere end 2. + 3. led, betydeligt længere end den længste ende- spore. Vingedækkerne yderst fint, men tydeligt mikronetmaskede 24. conspurcdtus , Indføjelsen er foretaget, fordi hovedet hos conspur- catus undertiden næsten er helt sort uden lys tegning (jfr. oversigtens nr. 34, p. 34). 43, 1. 3 f. o. Arten benævnes nu foetens Fabr. (aestivdlis Steph.). 44, 1. 15 f. o. Arten benævnes nu foétidus Hbst. (scybaldrius auct.). 45, I 1. 12 f. n. tilføjes efter »sorte«: », hos nemoralis dog overvejende brungule«. 45. I 1. 11 f. n. tilføjes efter »sort«: »hos nemoralis dog med lysere rande«. 45, 1. 7 f. n. (jfr. Biller XX, p. 162). Arten be- nævnes nu fascidtus Oliv. (påtridus Hbst., foétidus Fabr.). 47. Efter 1. 4 f. o. indføjes: 14a. A. nemordlis Er. Sort eller sortbrun (en lysere varietet skal dog forekomme), kæbepalperne overvej- ende brungule, hovedets rande, pronotums forhjørner og undertiden dets sider samt ofte vingedækkernes spids lysere. Hovedet bag tværkammen med 3, hos cJ tydelige, hos $ svagere knuder, kinderne noget fremstående, men varierende i denne henseende. Pronotums punktur ret ensartet. Fra gruppens to andre arter adskilles den ved betydeligere størrelse, 9 VI, p. 47-63 lysere kæbepalper og hovedrande og hovedets tvær- kam, fra fasciatus yderligere ved farven og tydeligt bredere krop og fra horealis yderligere ved pronotums form og punktur og de bagtil ikke matte vingedækker. Længde 4,8-6,2 mm. c?: Se ovenfor. Af denne art kendes hidtil kun et enkelt dansk eksemplar, sigtet af planterester i Tisvilde hegn (nær Asserbo slotsruin) 1/4 1965. Arten er et udpræget skovdyr. Den foretrækker hjortegødning, men er un- dertiden også fundet i heste-, ko- og fåregødning og i vildtfoderrester. Imago klækkes om efteråret, over- vintrer og træffes især forår og forsommer; undertiden taget flyvende eller ved ketsning. 54-55. A. conspurcatus. Fundene fra Sorø, Dyre- haven og Frederiksdal ligger mange år tilbage i tiden. I de seneste år er arten fundet i antal på Skallingen, ved Grejs og i Silkeborgegnen. Arten er en udpræget efterårs- og vinterart, der foretrækker skovbund, men også kan forekomme på åben bund, og som fmdes i hestegødning, sjældnere i kogødning, undtagelsesvis i fåregødning, i okt.-nov. eller - under gunstige vejr- forhold - helt hen i vinteren, og igen efter overvintring i det tidlige forår. 57, 1. 4 f. n., jfr. Biller XX, p. 163. Arten benæv- nes nu paykulli Bedel {tessuldtus Payk.). 62-63. A. quadriguttatus. Arten, der hidtil ikke var fundet hos os i dette århundrede og - ligesom i Tysk- land - synes tiltaget stærkt i sjældenhed, er i de sene- ste år fundet fåtalligt på og i frisk kogødning på høj, åben bund ved Kongstrup på Røsnæs sidst i maj og først i juni. Den forekommer i Skåne, dog yderst lo- kalt, men undertiden i antal, om foråret og forsom- meren, sværmende og krybende på oversiden af frisk VI, p. 63-109 10 kogødning, også i parring, bl. a. 5/5. Kan også træf- fes i fåre- og hestegødning. 68, 1. 12 f. n. Arten benævnes nu arenårius Oliv. (putridus Geoffr., rhododdctylus Marsh.). 71. Heptaulacus testudinarius. Alle fundene er fra før 1870. I Sverige er arten kun taget en enkelt gang (i Skåne) for over 100 år siden, og også fra Hamburg- egnen foreligger kun gamle fund. 91. Caccobiiis schreberi. Det seneste danske fund er vistnok Røsnæs-fundet, 1898. Også i Tyskland synes arten at være tiltaget stærkt i sjældenhed i nyere tid. Undertiden også i hestegødning. I udlandet fundet fra midt i april til sidst i aug. og enkelte friskklæk- kede eksemplarer i okt. 109. Hoplia farinosa, Skallingen (sværmende i an- tal), Hansted-reservatet (1 eks. 10/8 1955); dæmnin- gen ved Keldskov (ketset 10/7-17/7), Fuglsang park (1 (? sværmende 13/7 1955 kl. 8,45). 11 VII, p. 37-189 Bladbiller og bønnebiller. (Chrysomelidae og Bruchidae). Biller VII og XX, p. 166-185. 37. I 1. 7-8 f. o. udgår ordene »bredere end i midten langt«, og i 1. 12-13 f. o. udgår ordene »næppe bredere end i midten langt«. Fig. 12, b er på dette punkt urigtig. 76. Cr. bipundatus var. thomsoni. Lokaliteten Sva- nemose i Biller XX, p. 167 udgår. 76-77. Cr. biguttatus, Draved skov (3 eks. ketset på klokkelyng 6/6 1964 kl. ca. 17), Jenskær ved Gedsø, Svanemose syd for Kolding. På sidstnævnte lokalitet var arten fremme i antal 12/6 1966 og 18/7 1967 en halv timestid sidst på eftermiddagen i varmt, stille vejr, krybende på klokkelyng enkeltvis eller i parring; lokaliteten var bevokset med hede- og klokkelyng og enkelte mindre birke og omgivet af høje birke. 188, 1. 21 f. n. »1. concinnan ændres til: »2a«, og efter 1. 15 f. n. indføjes: 2 a. Følehornenes endeled ikke eller næppe bre- dere end 10. led, ret langt og stærkt til- spidset (fig. 2) la. heikertingéri. Følehornenes endeled mere sammentrykt, set på den bredeste led tydeligt bredere end 10. led og kortere og mere but til- spidset (fig. 1) 1. concinna. 189. L. 1-6 f. o. erstattes af følgende: 5. Oversiden metallisk sortgrøn eller blågrøn. Skinnebenene som regel næsten ensfarvet VII, p. 189-190 12 lyst brungule. Vingedækkerne lidt kor- tere. (J: 1. forfodsled stort, næppe bredere end 3. led. ?: 1. forfodsled kun ganske lidt længere end bredt og kun ganske lidt smal- lere end 3. led 3. confusa. Oversiden som regel med bronzeagtigt me- talskær. Skinnebenene som regel mørkere, helt eller delvis brunlige. Vingedækkerne lidt længere. (J: 1. forfodsled meget stort, tydeligt bredere end 3. led. $: 1. forfods- led lidt længere end bredt og lidt smallere end 3. led, forfoden i det hele smallere end hos confusa $ 2. aridula. 189. I 1. 13 f. o. ændres »aridélla« til: »horténsis«. 190. Efter 1. 2 f. o. indføjes: la. Ch. heikertingéri Ljubischtscheff. Yderst nær- stående til concinna, som den ligner til forveksling. Den afviger fra concinna ved, at følehornenes yderste halvdel som regel er brunsort, mørkere end hos con- cinna, hvis følehorn er mere jævnt og gradvis mørkere mod spidsen, men dette kendetegn synes at være varierende. Det bedste skelnemærke synes at være forskellen i formen af følehornenes endeled, jfr. over- 1. conc. 2. heik. 3. conc. 4. heik. Fig. 1-4. Chaetocnema. 1-2: følehornsspidsen. .3-4: Penis, set fra oven. 13 VII, p. 190-193 sigten foran p. 11 og fig. 1-2. Hos hanner af heiker- lingeri er 1. forfodsled lidt stærkere udvidet end hos hanner af concinna, og penis, set fra oven, parallel- sidet, ved spidsen ikke eller næppe udvidet og ret kort tilspidset, medens penis hos concinna omtrent fra midten er tydeligt udvidet mod spidsen og denne som regel lidt længere tilspidset (fig. 3 og 4). Arten, der er beskrevet fra Sibirien, har vist sig at være udbredt i Mellemeuropa og er formodentlig ud- bredt hos os, men antagelig sjældnere end concinna. Eksemplarer foreligger fra Eisbøl, Rugballegård, Saltø skov. Damhusmosen og Geelskov, marts, juni, sept. I Sverige forekommer den ofte sammen med concinna, og de to arter, der er fundet talrigst i juni og august, klækkes sikkert om eftersommeren med overvintring som imago. Heikertingeri er i Sverige fundet på meget forskelligartede lokaliteter, på åben markbund med rig vegetation, på sandbund (også i klitter) med sparsom vegetation, i løvskov og skov- enge, i moser og kær og på sø- og havbredder. Måske lever den ligesom concinna især på Rumex og Polygo- num; ved en enkelt lejlighed er begge arter banket i antal af Sisymbriun offlcinale og heikertingeri af Carduus, 191. I 1. 3 f. o. indføjes efter »1. led«: »som regel«. 191. I 1. 1 f. n. indføjes efter »og«: »som regel«. 192, 1. 3 f. o. affattes således: »lyst brungule, mør- kere mod spidsen, 1. led som regel ikke mørkt på over- siden, benene lyst brungule, lå-«. 192. Arten nr. 4 benævnes nu: hortensis Geoffr. (aridélla Payk.). 193. Haltica. Der henvises til D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1962, p. 189-196, Josef Krål i Ent. Blåtter 1964, p. 126-133 og 1966, p. 53-61, G. Israel- VII, p. 193-213 14 son i Opusc. Ent. 1956, p. 121-132 og K. H. Mohr i Die Kåfer Mitteleuropas bind 9 (1966), p. 231-236. 197. H. tamaricis. Arten er nu fundet i Danmark: Dueodde på Bornholm, i antal (begge køn) på pil, 2/8 1963, 1 eks. 2/7 1967. Arten angives normalt at leve på Myricaria (der ikke vokser vildt i Danmark) og Hippophaé (der ikke er kendt fra Bornholm), undtagelsesvis også på pil og poppel. 200. H. quercetorum. Hos os er vistnok hidtil kun fundet den som var. brevicollis Foudr. benævnte form, der lever på hassel. Den anses nu som en særskilt art, der benævnes brevicéllis Foudr. formå brevicollis s. str. 200-201. H. lythri. Arten angives også at leve på Epilobium-SLTteT, f. eks. E, hirsutum, 203-204. H. oleracea. Arten lever også på Calluna vulgaris, //a/^zca-eksemplarer, fundne på denne plante, vil derfor kunne være enten oleracea eller britteni (sandini); de kan for hunnernes vedkommende være meget vanskelige at adskille, medens penisforskellen gør hannerne lette at bestemme. 207, 1. 5 f. n. Efter »Følehornene« indføjes: »som regel«. 208. I 1. 3 f. o. ændres »mørkt« til: »tydeligt«. 208, 1. 7 f. o. affattes således: »Vingedækkerne uden eller med mørkt, oftest svagt metalskær«. 208, 1. 8 f. o. affattes således: »13. Hovedets punk- tur indskrænket til partiet mellem øjnene«. 208, 1. 13 f. o. affattes således: »Hovedets punktur mere udbredt«. 213. I 1. 17 f. n. indføjes efter »følehorn«: »(under- tiden er spidsen af 1.-3. led lidt lysere)«. 15 VII, p. 214-234 214. Efter 1. 4 f. o. indføjes: Arterne cruciferae, atra og diademata står hinanden meget nær, og da de varierer betydeligt, kan adskil- lelse undertiden volde besvær, idet oversigtens nr. 12-13 kun fører til et sikkert resultat for nogenlunde typiske eksemplarer. Cruciferae har gennemgående be- tydeligt stærkere og klarere metalskær på oversiden end de 2 andre. Diademata er kendelig ved pandens indskrænkede punktur; vingedækkerne er lidt kortere og lidt bredere og deres punktur lidt mere uregelmæs- sig med svagere antydet stribedannelse end hos de 2 andre. Hos atra er midtpartiet af penisoversiden fmt tværridset; denne tværridsning er svagere hos diademata og mangler helt hos cruciferae. 214. I 1. 9 f. n. ændres »1,5-1,8 mm.« til: »1,7- 2,4 mm.«. 219. Longitarsus. Om slægten henvises til D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1967, p. 83-110, H. K. Mohr i Ent. Blåtter 1962, p. 55-118 og i Die Kåfer Mitteleuropas bind 9 (1966), p. 220-230 samt A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr., bind XII (1962), p. 25 ff., alle med afbildninger af aedeagus, Kevan tillige af sper- matheca. 224. I 1. 16-17 f. o. udgår sætningen »Pronotum . . . . rustrødt«. 224. I 1. 20 f. o. udgår sætningen »Pronotum med svagt metalskær«. 224. I 1. 18 f. n. ændres »suturdlis« til: »kutschérae«. 234, 1. 13-15 f. o. Ordene »de andre .... metalskær« ændres til: »gruppens andre følgende arter ved stør- relsen«. 234, 1. 16 f. o. Efter »svagt« indføjes: », undertiden næppe synligt«. VII, p. 235-242 16 235, 1. 3 f. o. Artens rette navn er: kutschérae Rye. 237, 1. 3-6 f. o. Ordene »Disse over .... parallelle« ændres til: »Disse forholdsvis brede og ret stærkt hvælvede«. 241-242, jfr. Biller XX, p. 183. L. niger: Lokali- teten Thy udgår. 17 VIII, p. 8-141 Vandkalve og hvirvlere. (Haliplidae, Dytiscidae og Gyrinidae). Biller VIII og XX, p. 186-190. 8. Haliplus. Med hensyn til gruppe 3 (p. 17 ff.) henvises til Karl Hoch i Ent. Blåtter 1960, p. 49-69. 26. Haliplus laminatus, 3 eks. i svagt rindende fersk- vand i en grøft ved Boelstrøm på det nordøstlige Samsø, nær stranden, sammen med H. flavicollis, 27/7 1967. 81, 1.14 f. n. Efter »lige« indføjes: »eller næsten lige«. 84, 1. 5 f. o. Efter »lige« indføjes: »eller næsten lige«. 86, 1. 3 f. n. »melanårius« ændres til: »tarsåtus«, jfr. Biller XX, p. 188. 87, 1. 24 f. n. Efter »netmasker« indføjes: » bortset fra det bageste parti,«. 93, 1. 11 f. n. Efter »mikropunktur« indføjes: », bort- set fra vingedækkernes bageste parti«. 97, 1. 4 f. o. »mellemskinnebenene« ændres til: »mel- lemfødderne«. 108. L. 6-7 f. o. ændres således: »den yderste lidt kortere end den inderste«. 114. Efter 1. 2 f. o. indføjes: Artens farvetegning er underkastet en ret betydelig variation; pronotums 2 sidepletter, der undertiden er helt forsvundne, er i sjældnere tilfælde meget mørke, næsten sorte. 141. Gyrinus. Der henvises til Georg Ochs i Ent. Blåtter 1967, p. 174-186; endvidere til Bent Lauge Madsen i Flora og Fauna 1960, p. 70-76. Victor Hansen : Andet tillægsbind. 2 VIII, p. 142-149 18 142. I 1. 17 f. n. ændres »thomsoni« til: »aerdtusa, jfr. Biller XX, p. 189. 144. I 1. 12 f. n. ændres »bicolor« til: »paykulli«, jfr. Biller XX, p. 190. 148-149. Orechtochilus villosiis. Bornholm (Ham- mer sø). 19 XI, p. 29-40 Vandkærer. (Hydrophilidae). Biller IX og XX, p. 190. 28-29. Limnebius nitidus: Stubberupvad ved Lin- denborg å, nogle eks. 14/7-30/7, et umodent eks. 14/7, 1947-48. 31. Familien Georyssidae, der er behandlet i Biller X, p. 140-142, må, efter at larven er blevet kendt og beskrevet (1956), jfr. Biller XIX, p. 248, flyttes til Hydrophilerne og kan placeres som underfamilie mel- lem Spercheinae og Helophorinae. 33, 1. 18-13 f. n. Ordene »For at få ... Vedkom- mende« ændres til: »Vanskelighederne har for nogle formers vedkommende vist sig at kunne løses ved undersøgelse af hannens parringsorgan«. 33. Efter 1. 12 f. n. tilføjes: Af nyere litteratur om denne vanskelige slægt {Helo- phorus) fremhæves: D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1965, p. 254-268 og A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind 13 (1965) p. 68-77. 38, 1. 14 f. o. Formen aeqiialis Thoms, betragtes af A. Strand og D. K. Kevan som særskilt art, bl. a. på grund af hannens forholdsvis betydeligt (ca. '^/^) kor- tere, noget afvigende formede parringsorgan. Se A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind XII (1962), p. 33-35 og D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1965, p. 165-168. 40, 1. 7 f. o. Formen walkeri Sharp anses af D. K. Kevan for en særskilt art, navnlig støttet på, at han- nens parringsorgan har meget længere basalstykke hos XI, p. 40-46 20 flavipes end hos walkeri, og at organet hos flavipes er gulbrunt, hos walkeri bleggult. Ved hjælp af dette kendetegn lader de 2 arters hanner (desværre er han- nen hos Helophorus-sirierne ikke kendelig ved sekun- dære kønskarakterer) sig med sikkerhed adskille. Ty- piske eksemplarer af de 2 arter (både c? og $) er iøv- rigt kendelige ved, at pronotums inderste sidelængde- furer hos flavipes er jævnt og rundet, hos walkeri ud- præget stumpvinklet, udadbøjede i midten (fig. 5-6), 5. walkeri 6. flavipes Fig. 5-6. Helophorus. Pronotum hos typiske eksemplarer af 5: walkeri og 6: flavipes. men denne karakter er undergivet nogen variation. Som regel har walkeri noget lysere farvede vinge- dækker med lidt stærkere rundede sider og lidt mere but spids. Danske eksemplarer af walkeri foreligger fra Amager fælled (19/8 1923). Den forekommer undertiden sam- men med flavipes. I England angives flavipes at fore- trække sure vande, walkeri neutrale eller alkaliske vande. 42. H. semif algens. Denne art benævnes af D. K. Kevan af firtis Marsh., af Strand griseus Hbst. H. af fi- rtis Sharp er et yngre synonym til arten, således som det er anført p. 42. 43, 1. 16 f. o. H. erichsoni. Arten bør benævnes lortgilårsis Woll. 46, 1. 10 f. o. udgår. 21 XI, p. 57-60 57. Efter 1. 14 f. o. indskydes: 11. Mesosternalpladen fra hver side stærkt sam- mentrykt og derfor tagformet, med en skarp længdemidtkøl i hele sin længde. Vingedækkerne langs siderne gullige, for- holdsvis langstrakte. Længde 3,2-3,8 mm 3 a. laminåtus, Mesosternalpladen simpel, uden længde- midtkøl 11a. 57. I 1. 15 f. o. ændres »11« til: »11a«. 58, 1. 3 f. n. Efter »mikrochagrinering« tilføjes: »(se dog under depressus)«. 60. Efter 1. 10 f. o. indskydes: 3 a. C. laminåtus Sharp. Temmelig aflang, noget hvælvet. Oversiden blank. Hovedet sort, pronotum og vingedækkerne brunlige med meget svagt, mørkt metalskær, pronotums rande, vingedækkernes sider, spids og nogle småpletter gule eller brungule, føle- horn, kæbepalper og ben gule eller brungule, føle- hornskøllen mørk. Undersiden sort, metasternal- feltet og bugleddenes bagrande brungule. Hoved og pronotum ret fint og tæt punkterede. Vingedækkernes punktstriber ret fine, bagtil dybere, stribemellem- rummene fint, ikke ret tæt punkterede, bagtil noget hvælvede. Længde 3,2-3,8 mm. Let kendelig fra vore andre arter ved den betyde- lige størrelse og farven. Denne fra Japan beskrevne art har i nyere tid bredt sig over Europa og er nu også fundet i Dan- mark: Hellerup 5 eks. d. 26/8 og 19/9 1960 mellem kl. 18,10 og 22,30, Jungshoved 2 eks. 26/8 1961. Alle disse eksemplarer er taget på ultraviolet lys, og dette gælder også de fleste andre europæiske fund; i Nord- tyskland er 2 eks. taget under tagpapstykker, udlagt XI, p. 60-71 22 på en kompostbunke. I Japan er arten taget under tang på havstrand, i Tyskland fortrinsvis på sumpet bund og i Sverige på tørre lokaliteter i bymæssig be- byggelse. Jfr. H. Gonget i Ent. Medd. bind 31 (1961), p. 74-76. 66. C. nigriceps benævnes nu: atricapilliis Marsh. Arten er sjælden. Den er hyppigst fundet om efter- året. 68. Arten nr. 19 bør benævnes sterndlis Sharp (subsalcåtus auct. nec. Rey). Jfr. H. Vogt i Ent. Blåtter 1968, p. 183-185. 70, 1. 16 f. n. Ordene »en i midten afbrudt« ændres til: »en (hos minutum i midten afbrudt)«. 70. I 1. 5 f. n. ændres »1. minutum.« til: »2.« og efter nederste linie tilføjes: 2. Hoved og pronotum tæt og ikke særlig fint punkterede, uden synlig mikroskulptur. Pronotum og, i hvert fald overvejende, vingedækkerne sorte, de sidstes stribe- mellemrum med tydelig, ikke ret fin punk- tur 1. minutum. Hoved og pronotum mindre tæt og yderst fint og svagt punkterede, i bunden med yderst fin, uregelmæssigt længderidset mikroskulptur. Pronotum og vingedæk- kerne som regel brunrøde, de sidstes stribemellemrum med meget fin punktur la. subtile. 71, 1. 15 f. n. Ordene »afbrudte tværfure er« ændres til: »tværfure er fuldstændig og«. 71. Efter 1. 15 f. o. indføjes: la. C. subtile Sharp. Nærstående til minutum, men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte 23 XI, p. 71-93 kendemærker. Lysere eller mørkere brun, hoved og ofte pronotum mørkere, følehorn, kæbepalper og ben rødgule, følehornskøUen ofte mørkere. Hovedets tvær- fure fuldstændig. Længde 1,6-2 mm. Denne tidligere kun fra Japan kendte art, der i nyeste tid har bredt sig til Europa, er nu også fundet i Danmark: Dyrehaven, i antal i en kompostbunke ved Eremitagevildthuset, sept. 1962. Den er i Tysk- land fundet dels i kompost, dels flyvende til ultra- violet lys. 92-93. Helochares grisens bør benævnes: if. obscå- riis Muller {grisens Fabr.). 93. H. lividns. Denne forms artsberettigelse, der har været omtvistet, fastholdes bl. a. af Andr. Strand og D. K. Kevan, især på grundlag af forskelle i han- nens parringsorgan. H. er en mere sydlig og vestlig art end obscnrns, men den er dog fundet i Hamburg- og Liibeck-egnen. Se A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. XH (1964), p. 235-237 og D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1966, p. 226. X, p. 10-155 24 Blødvinger, Klannere m. m. (Malacodermata, Fossipedes, Macrodactylia og Brachymera). Biller X og XX, p. 191-205. 10. Dictyopterus miniitus. Keldskov: 3 eks. ketset 22/8 1964 kl. 16,15-17,15, 1 stk. 23. s. m. kl. 15,15 krybende på en bøgebrændestabel. I udlandet er arten dels ketset, bl. a. på nælder, eller banket, f. eks. af eg, dels fundet 1 trøsket ved, f. eks. af eg, el, fyr og gran. 42. Rhagonycha limbata Thoms, anses af Gunnar Dahlgren for en nordlig varietet eller underart af Rh. femoralis Brulle. 140. Familien Georyssidae bør henføres til Hydro- philerne, se foran p. 19. 153. I 1. 15 f. o. ændres »2. Attagénini« til: »2a«. 153. Efter 1. 17 f. o. indføjes: 2 a. Følehornene 11-leddede, tydeligt køllefor- mede 2. Attagénini. Følehornene 10-leddede (o) eller 9-leddede (9), tynde og trådformede 6. slægtsgruppe. Thylodrias. 155, 1. 18-19 f. o. Efter »hvid« indføjes: », under- tiden til en plet indskrænket«, og 5. atomarius« ændres til: »9a«. 155. Efter 1. 21 f. o. indføjes: 9 a. Pronotums og vingedækkernes behåring lyst og mørkt spættet 5. atomarius. Pronotums og vingedækkernes behåring ret jævn, grålig, ikke spættet, i det høj- este med enkelte isprængte hvidlige hår 5 a. szekessyi. 25 X,p. 158-162 158, 1. 6-11 erstattes af følgende: Hidtil kun fundet på Bornholm under tang på stranden: Rø 2 eks. 6/6 1916 og 2 eks. 8/6 1925, Døndal 3 eks. 13/6 1948. 5 a. D. szekessyi Kalik. Den som atomarius var. helmi Reitter opførte form har vist sig at være en selvstændig art, szekessyi Kalik. Den adskiller sig for- uden ved den i oversigten angivne forskel fra ato- marius ved længere, smallere og mørkere følehorns- kølle, ved stærkere krummede, i rodhalvdelen bredere kløer og ved, at lårenes hvide hårring er ufuldstændig, ofte indskrænket til en plet, medens den hos atomarius er fuldstændig. Længde 5-6 mm. Ret almindelig (J, 0, B) på stranden under tang. Også fundet ved Tissø. 161. Attagenus piceus Oliv. bør benævnes A. mega- toma Fabr. 162. Efter 1. 5 f. o. indføjes: 2. A. longicornis Pie. Nogle eksemplarer af en til gruppen A. megatoma Fabr. {piceus Oliv.) hørende art er fundet synantropt i beboelseslejligheder i Herlev og Bagsværd i 1963 og senere år i dec, jan. og marts. Bestemmelsen til art er usikker. Af Vladimir Kalik er vor art bestemt til longicornis Pie, men af Maciej Mroczkowski til brun- neus Fald. Arterne inden for gruppen A. megatoma Fabr. er meget vanskelige, og artsadskillelsen så vel som nomenklaturen endnu ikke afklaret; brunneus Fald. og longicornis Pie anses af Mroczkowski, i mod- sætning til Kalik, for synonymer. De danske eks. er brune med brunsort, grågult be- håret hoved og pronotum, gullige følehorn og ben og brungule, gulligt behårede vingedækker. Længde 3- 4,5 mm. X,p. 162-176 26 3. A. bifascidtus Oliv. Af denne art, der hører hjemme i Middelhavsområdet, er nogle eks. fundet synantropt i en beboelseslejlighed i Søborg (bl. a. i en fåreskindsforligger), maj-juni 1965. Arten er let kendelig fra vore andre arter ved vingedækkernes 2 grågule, takkede hårtværbånd. Længde 3,3-4,5 mm. 169, nederst. 4. Trogoderma angustiim Sol. (om art nr. 3 granarium se Biller XX, p. 204). Et enkelt eks. (9), bestemt af Mroczkowski, er fundet i en be- boelseslejlighed i Hellerup, 13/6 1959. Arten angives at være sort, på vingedækkerne med 3 hvidt behårede tværbånd på rødligt gennemskin- nende bund. cJ: Kroppen slank. Følehornene sorte, med 7-leddet, løstleddet kølle, hvis led er asymmetriske. Længde 3-4 mm. $: Kroppen større og meget bredere. Følehornene kortere, gule med 3-leddet kompakt kølle. Følehornskøllens ledantal skulle gøre arten kende- lig fra de 3 andre arter, jfr. oversigten p. 168. Arten, der stammer fra Amerika, har bredt sig og er fundet synantropt bl. a. i Tyskland, Polen, Fin- land og Sverige. Den har undertiden gjort skade i insektsamlinger. Imago er truffet i haver på blomster af Spiraea. Jfr. H. Korge i Mitt. Deutsch. Ent. Ges. 1962: 73- 74; Horion i Mitt. Munch. Ent. Ges. 1960: 141-142. 176. Efter 1. 5 f. o. indføjes: 6. slægtsgruppe. 1. Thylodrlas Motsch. Let kendelig fra vore andre Klanner-slægter ved de tynde, trådformede, hos cJ 10-leddede, hos ? 9-leddede følehorn, hannens slanke krop og meget lange og slanke ben og hunnens vinge- 27 X,p. 176-186 løse krop. Panden i midten med et biøje. Oversiden meget fmt og tyndt, omtrent nedliggende behåret. 1. Th. contractus Motsch. Brungul, hoved og pro- notum hos c? ofte delvis mørkere. Pronotum bredere end langt, tilsmalnet fremefter. Vingedækkerne hos cJ lange og smalle, bagud tilsmalnede og gabende, hos $ manglende, flyvevingerne hos o fuldt udviklede eller forkortede, hos $ manglende. Længde 2,6-3 mm. (J: Følehornene lange, mindende om følehornene hos Ernobiiis cj, de 4 yderste led meget lange. Øjnene store. Jfr. iøvrigt ovenfor. ?: Følehornene korte, de 4 yderste led meget kor- tere end hos (J. Øjenene små. Jfr. iøvrigt ovenfor. Denne art, der er beskrevet fra Persien, og som er fundet bl. a. i Rusland, U.S.A., Kanada og i nyeste tid også i England og Tyskland (Hamburg), er nu også fundet synantropt hos os: Valby, i en beboelses- lejlighed, okt. 1964, aug. og okt. 1967 og aug. 1968; imagines klækkede i Skadedyrslaboratoriet om for- året. Larven lever antagelig mest af døde insekter og skal være optrådt som skadedyr i museer. Larven an- gives også at snylte på kakerlakker, jfr. Horion IV (1955), p. 187. Artens ejendommelige, hos cJ og ? ganske forskellige udseende har i England givet den navnet the »Odd Beetle«. Jfr. W. D. Hincks i Ent. Monthly Mag. 1960: 148. 186. Byrrhus arietinus, jfr. Biller XX, p. 204-205. Arten er nu også fundet på Sjælland: Geelskov, Gribskov, Teglstrup hegn, Jægerspris Nordskov, Rør- vig, Lumsås. Antagelig er arten udbredt hos os, men har været overset. XII, p. 12-47 28 Heteromerer. Biller XII og XX, p. 216-220. 12. Nacerda melanura. Også på Bornholm (Rand- kløve). 30. Rhinosimus viridipennis Latr. henføres nu til en særlig slægt Vinzencéllus Reitter og benævnes V. ruflcoUis Panz. {viridipennis Latr.). 35. I 1. 15 f. o. ændres »pentatomus« til: »brevicornis«. 36. Aderus popiilneus. Grønholt hegn, 1 eks. 7/5 1964. 38. Arten nr. 3 har efter undersøgelser, foretagne af Gunnar Israelson, vist sig at være brevicornis Perris. 41, 1. 12 f. o. ændres »3« til 2 a«. 41. Efter 1. 18 f. o. indføjes: 2a. Vingedækkerne sorte, den forreste fjerdedel og en lille, rund plet noget foran spidsen på hvert vingedække rødgule. Benene ensfarvet bleggule. Pronotum mindst så langt som bredt, på siderne stærkt ind- snøret og bag indsnøringen og til roden atter betydeligt udvidet, rødligt eller brunrødt, fmt og tæt punkteret. . . 10. iobias. Vingedækkerne anderledes farvede. Prono- tum anderledes formet, ikke betydeligt udvidet mod roden 3. 47. Anihicus sellatus. Et enkelt år (1959) fundet i antal ved Mogenstrup på tør grusbund ved plante- rødder, langt fra sø- eller strandbred, 19/7. Lårene er ofte lysere eller mørkere brune. 29 XII, p. 47-66 47. Efter nederste linie indføjes: 10. A. tobias Mars. Meget let kendelig ved farven, punkturen og pronotums form. Hovedet lysere eller mørkere brunt, pronotum rødligt eller brunrødt, vingedækkerne blanke, sorte, den forreste fjerdedel og en lille, rund plet noget foran spidsen på hvert vingedække rødgule. Følehorn og ben lange og slanke bleggule, de første undertiden lidt mørkere mod spia- sen. Hoved og pronotum tæt og ret fmt punkterede. Vingedækkerne meget fmt og lidet tæt punkterede, fortil på hver side af scutellum med en flad bule og bag denne et fladt, bredt længdeindtryk. Længde 3- 3,2 mm. cJ: Pygidiums bagrand bredt afstudset (hos $ jævnt rundet). Denne fra Lilleasien beskrevne art har i nyere tid bredt sig over Europa og er nu også fundet i Danmark: Jægerspris savværk, under bøgebark, 3 eks. 9/7 og 13/7 1968. Arten er fundet i kompost, i affaldsbunker på lossepladser, under sten og under muggent sække- lærred. Den er meget livlig og tager let til vingerne; undertiden ved ketsning eller flyvende, især måske henad aften. 65-66. Morddlistena pumila og brevicauda, jfr. Biller XX, p. 218. Blandt dansk materiale af pumz7a-gruppen har Ermisch udskilt - foruden pumila - pseudopumila Ermisch (2 eks. fra Pints Mølle 4/6 1918 og 2 eks. fra Funder 9/7 1909) og piirpiireonigrans Ermisch (Pints Mølle, Rye; Lolland- Falster (bl. a. Frejlev); Blemmelyng). Endvidere har Ermisch bestemt danske eksemplarer til brevicauda Bøh. (Halk havskrænt, 1 eks. 15/7 1933) og péntas Muls. (NymøUe ved Ørholm (2 eks. 8/7 1955). XII, p. 66-93 30 Om adskillelsen af disse arter må indtil videre hen- vises til Horion, Faunistik, 5. bind (1956), p. 286- 288, 308 og 310 og Entom. Blatter 1963, p. 12-30. 72, jfr. Biller XX, p. 219. Anaspis bohemica er nu også fundet i Hansted-reservatet og i Tisvilde. 92-93. Caridina triguttata. Karup, under svampet fyrrebark. 31 XIII, p. 23-86 Clavicornia og Bostrychoidea. Biller XIII, XIV og XX, p. 221-226. Biller XIII. 23. Familien Sphaeritidae stilles af Crowson sam- men med familien Histeridae i en overfamilie Histeroi- dea, der sammen med overfamilierne Staphylinoidea og Hydrophiloidea opstilles som familierækken Sta- phylini formia, se Biller XIX, p. 48 og XXV, p. 292. 50. Epuraea, Om slægten henvises til K. Sporn- raft i Die Kåfer Mitteleuropas bind 7, p. 51-64 (med aedeagus-tegninger). 67. Epuraea silacea. Tisvilde hegn i stort antal un- der saftig, svampet bark af en væltet birk, juni. I Sverige er larver fundet i det yderste, svampede ved af en død bøg, medens pupperne senere fandtes i jor- den ved træets fod. 80. E. laeviuscula. 2 eks. fra Løvenholt aug. 1901. Arten lever under barkbilleangrebet fyr og gran og er undertiden sigtet af afskallet granbark. I Sverige er det konstateret, at forpupning fmder sted ved stammernes fod. 80. E,deubeli. Vojens: 1 eks. 5/8 1961 aftenketset langs nordkanten af en granplantage; i antal 12/8 1962 sammesteds på friske granstabler under bark- kanter og sværmende kl. ca. 16-17. 86. Meligethes. Om slægten henvises til K. Sporn- raft i Die Kåfer Mitteleuropas, bind 7, p. 31-49 (med forskinnebens- og aedeagus-tegninger). XIII p. 92-93 32 92. I 1. 5 f. o. ændres »hébes« til »denticuldius«. 92. I 1. 5 f. n. ændres »lumbdris« til: »flavimdniis«. 93. I 1. 8 f. n. ændres »25. lugilbris.« til: »14a.«. 93. Efter 1. 6 f. n. indføjes: 7. lugubris 8. gagatinus 7. lugubris 8. gagatinus Fig. 7-8. Meligethes. Paramererne (tegmen), set fra oven (øverst) og fra siden (nederst). 14 a. Mindre, 1,6-2,1 mm. Pronotums rod med tyde- lig mikronetridsning. Vingedækkernes punk- tur fin. c?- Aedeagus se fig. 7. På Thy- mus 25. lugubris. Større, 2-2,5 mm. Pronotums rod uden el- ler med yderst svag mikronetridsning langs bagranden. Vingedækkernes punk- tur lidt kraftigere og lidt tættere, o: Aedeagus se fig. 8. På Mentha 26. gagatinus. 33 XIII, p. 98-121 98. I 1. 13 f. o. ændres »picipes« til: »nigréscens«., 99. I 1. 14 f. n. ændres »hébes« til: »denticiildtus Heer (hébes Er.)«. 100. Arten nr. 1 bør benævnes flavimdnus Steph. {lumbdris Sturm). 121. L. 11 f. 0.-6 f. n. (25. M. lugubris) erstattes af følgende : 25. M. lugubris Sturm. Dybt sort, ret blank, føle- hornssvoben eller dog 2. led og forskinnebenene ofte noget lysere. Pronotum omtrent V3 bredere end langt, rodpartiet med tydelig, omend fm mikronetridsning, baghjørnerne næsten retvinklede eller lidt stump- vinklede, punkturen ret tæt og kraftig. Vingedæk- kerne uden eller med yderst svagt antydet mikro- chagrinering, rigeligt dobbelt så lange som pronotum, mere eller mindre tæt tværridsede, punkturen fin og lidet tæt. Længde 1,6-2,1 mm. (J: Forfødderne noget udvidede. Bagbrystet bagtil med et bredt og ret stærkt indtryk, foran dette i midten med en ganske kort længdekøl. Sidste bugled foran bagranden med en tværkøl, der i midten afbry- des af et konkavt parti og derved omtrent indskræn- kes til 2 sideknuder, bagranden i midten indbuet. Aedeagus se fig. 7. Paramererne (tegmen) med ret stærkt udstående sider på spidspartiet. Sjælden eller meget sjælden (J. 0). Eksemplarer foreligger fra Stursbøl (i antal 30/7 i en grusgrav), Halk og Møn (Jydelejet). På timian {Thy mus ser py l- lum). Juni-aug. 26. M, gagatinus Er. Yderst nærstående til lugu- bris, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte og ved de nedenfor under cJ anførte skelnemærker. Længde 2-2,5 mm. (J: Forfødderne ganske lidt stærkere udvidede end Victor Hansen : Andet tillægsbind 3 XIII, p. 121-141 34 hos lugubris (J. Bagbrystets midterkøl ganske lidt længere og højere. Sidste bugleds tværkøl i midten noget svagere, men dog ikke afbrudt, partiet bag kølen stærkere konkavt, bagranden ikke indbuet. Aedeagus (fig. 8) længere, paramererne (tegmen) set fra siden svagere vinkelbøjede, deres spidsparti med svagere udstående sider. Sjælden (0), men meget udbredt på øerne. Eksem- plarer foreligger fra Ærø, Mariboegnen, Frejlev, Møen, Langtved, Dyrehaven, Holteegnen. På mynte (Men- tha). Den forekommer både på fugtig bund (f. eks. på M. aquatica) og - hos os dog vistnok sjældnere - på tør bund (f. eks. på AL arvensis). Maj-sept. M. gagatinus har ofte (således f. eks. af Ganglbauer) været betragtet som en var. af lugubris, men anses af Reitter og nu af Easton og Spornraft (i Die Kåfer Mitteleuropas) som særskilt art. De adskillende karak- terer er lidet stærke og på flere punkter vistnok noget varierende, men navnlig forskellen i aedeagus taler for, at de 2 former er særskilte arter. Eksemplarer af normal størrelse vil som regel være kendelige allerede ved størrelsesforskellen. Se A. M. Easton i Transact. Royal Ent. Soc, Lon- don 105 (1954) p. 373 ff. 122. Pria dulcamarae. Arten er vistnok ved at brede sig, i hvert fald i Nordsjælland, hvor den nu er fundet mange steder. 135. Glischrochilus quadrigutiaius. Også på Born- holm. 141. Rhizophagus perforatus. Dyrehaven (1 eks. flyvende til en væltet bøgestamme, 23/5; et eks. aften- ketset, 8/6), haver i Charlottenlund og i Rosen- vænget, Kbh. 0: i antal ved skimlede vegetabilier, maj, aug.-okt. 35 XIII, p. 158-196 158. Silvanus bidentatiis. 1 eks. i Dyrehaven, un- der bark af en fældet eg ved Københavnsalléen, 26/5 1951. 162. Uleioia planata. Jægerspris savværk under bøgebark, i antal 13/7 1968 og juni-juli 1969. 180. Diphyllus fagi. Dyrehaven, Tisvilde hegn. 186. Henoticus serratus. Jægerspris savværk, i antal under bøgebark med grøn skimmelsvamp, 13/7 1968 juni-juli 1969. 187. Cryptophagus, Af nyere litteratur om denne vanskelige slægt fremhæves: G. W. Coombes og G. E. WoodrofTe i Transact. of the Royal Entom. Soc. of London, vol. 106, part 6 (1955) p. 237-282 og G. A. Lohse i Die Kåfer Mitteleuropas bind 7, p. 116-137 (begge arbejder med tegninger af pronotum og aedea- gus). 190. I 1. 3 f. n. tilføjes efter »nedliggende«: »(mærk dog postpositus)«, 193. I 1. 14 f. o. tilføjes efter »betydeligere«: »(jfr. også dorsalis)«, 194. I 1. 4 f. n. ændres »wésti« til: »falcozi«. 196. L. 12-2 f. n. (nr. 22) erstattes af følgende: 22. Yingedækkerne langs siderne med ret lang, stærkt udstående behåring. Pronotums sider ud for sidetanden stumpvinklede, foran sidetanden indbuede, bag denne rette eller endog svagt indbuede. Oversiden ensfarvet rødbrun eller brun. Pronotum ret mat 11a. postpositus. Vingedækkernes behåring langs siderne kort og fm, ikke eller kun lidt udstående. Pro- notums sider som regel mere jævnt run- dede. Pronotum mindre mat 22 a. 22 a. Vingedækkerne oftest i større eller mindre XIII, p. 196-212 36 udstrækning sorte eller mørkebrune. Pro- notums sider bag sidetanden som regel omtrent rette. Oversiden ret blank 10. scdnicus. Yingedækkerne ensfarvet rustrøde eller brunrøde. Pronotums sider bag sidetan- den som regel tydeligt rundede, forhjør- nerne bagtil oftest stærkere vinkelformet udstående. Oversiden mindre blank 11. pdllidus, 203-204. Cr. hadius. Der tilføjes (J, 0, B). 207. L. 11 f. 0.-12 f. n. erstattes af følgende: 11a. Cr. postpositus J. Sahlb. Meget nærstående til de 2 foregående, men adskilt fra dem ved de af over- sigten fremgående kendemærker. Rødbrun eller brun, som regel tydeligt mørkere end pallidus og end sca- nicus' hoved og pronotum, oversiden ret mat og navn- lig for pronotums vedkommende tydeligt mattere end hos de to foregående. Pronotums punktur meget grov og tæt, gennemgående grovere end hos de to foregående. Længde 2,2-2,9 mm.